anden bølge provokunstner (substantiv) -en, -e, -ne

1. kunstner, der ved udførelsen af offentlige happenings stræber efter at styrke eksisterende samfundsmæssige strukturer og magtforhold
= normaktivist
Eksempel på brug: “Hvor en første bølge provokunstner som systemkritikeren Jens Jørgen Thorsen arbejdede for at forstyrre den almindelige orden ved at udfordre samfundets sociale og statslige institutioner, arbejder anden bølge provokunstnere som Ibi Pippi, Dan Park og Uwe Max Jensen tværtimod for at stadfæste disse institutioners magt. Middelet er ofte happenings, der søger at frembringe yderligere marginalisering af samfundets normbrydere: transpersoner, muslimer m.v. Begreberne ‘kulturarv’, ‘traditioner’ og ‘danskhed’ er nogle af nøgleordene for disse småborlige provokunstnere, der således demonstrerer et ideologisk slægtskab med politiske partier, der står for konservatisme og traditionelle værdier. En kunstkritiker har derfor også beskrevet dem som ‘det almindeliges forkæmpere’.”

Post Navigation