folkeafstemning (substantiv) -en, -er, -erne

1. begivenhed, hvor majoriteten måske/måske ikke beslutter sig for at tillade ens levemåde
= folkestyre
Eksempel på brug: ”Efter en heftig debat gik landet så til stemmeurnerne for at sige ja eller nej til spørgsmålet, og folkeafstemningen talte sit eget tydelige sprog. Til de homoseksuelles store taknemmelighed var folket i den grad blevet klar til at acceptere ægteskaber mellem dem.”

Se også: øh, hm, mm, tja, okay

Post Navigation