undertrykke (verbum) -r, ..trykte, ..trykt

1. at begrænse nogens frihed ved at udtrykke uenighed
= at bruge Stasi-metoder
Eksempel på brug:Sagen viser med al tydelighed, at selv helt almindelige borgere undertrykkes voldsomt i dagens Danmark, man kan åbenbart ikke engang lade den mest uskyldige bemærkning om andres liv falde uden at folk straks skal begynde at sige, de er uenige med én”

Se også: Der udøves en civil tankekontrol

Post Navigation