debat (substantiv) -ten, -ter, -terne

1. som har at gøre med situationer, hvor heteroseksuelle lige snakker lidt om homoseksualitet
= virkelig relevante indblik i de holdninger, nogle tilfældige mennesker har til ens liv
Eksempler på brug: Opråb til homoseksuelle: Stop nu, mens legen er god (Kristeligt Dagblad 1. september 2013) ▪ Forsker: Man er født som homoseksuel (dr.dk 6. juni 2008) ▪ Popdiva: Lesbiske kvinder er mere modige end mænd (avisen.dk 13. september 2013) ▪ Må en mandlig anmelder ikke godt være en lesbisk-feministisk læser? (Politiken 16. marts 2014) ▪ København bør satse på homo-turister (Berlingske Tidende 25. februar 2008) ▪ Undervisningsvideo med lesbiske kan skade børn (dr.dk 1. februar 2013) ▪ DIN MENING: Skal små børn oplyses om alternative familieformer? (dr.dk 31. januar 2013) ▪ Ja til adoption for homoseksuelle (Jyllands-Posten 17.marts 2009) ▪ Det er kritisabelt at gøre børn til små ambassadører for homoseksuelles rettigheder (Information 10. april 2009) ▪ Det er klart, at homoseksuelles adoption er noget, som vi modsætter os (Jyllands-Posten 23. april 2013) ▪ Leder: Homo-OL er homoseksuelt hysteri (Kristeligt Dagblad 30. juli 2009) ▪ Debattør: Homoseksuelle kan dyrke andet end sex. De kan også dyrke sport (Berlingske Tidende 20. oktober 2008) ▪ Fri os fra Homo-OL (Jyllands-Posten 2. juni 2009) ▪ Homo-lege skader bøsser og lesbiskes sag (Århus Stiftidende 25. juli 2009) ▪ Der er ingen bøsser i Superligaen (BT superligaen 10. januar 2014) ▪ Sundhedsstyrelsen: Nej til homoseksuelle bloddonorer (Kristeligt Dagblad 5. januar 2010) ▪ Politikere: Nej til kunstig befrugtning af lesbiske (Berlingske Tidende 22. januar 2010) ▪ Præst i Karlslunde: Nej til homovielser (dr.dk 23. november 2011) ▪ TV2-debat om homo-vielser (TV2 16. februar 2013) ▪ Din mening: Hvad synes du om homo-vielser i kirken? (Berlingske Tidende 20. februar 2010) ▪ Derfor anbefaler jeg ikke kirkelig vielse af homoseksuelle (Kristeligt Dagblad 17. september 2010) ▪ Homovielser – ja hvorfor ikke (Ekstra Bladet 15. april 2010) ▪ Homo-forhold er ikke ægteskaber (Berlingske Tidende 2. marts 2010) ▪ Politiker: Skal vi også kunne gifte os med dyr? (TV2 16. april 2013) ▪ Hurra for homo-ægteskaber (Jyllands-Posten 13. april 2012) ▪ DIN MENING: Er homo-vielser imod grundloven? (dr.dk 8. april 2012) ▪ Der findes to slags homoseksuelle (Information 19. marts 2010) ▪ DF-ansat: Homoseksuelle skal have nogle tæsk (Ekstra Bladet 21. juli 2010) ▪ Unge: Homoseksualitet er ikke okay (Avisen.dk 30. november 2010) ▪ Sådan reagerer børn på homo-kærlighed (dr.dk 13. november 2013) ▪ Din mening om homoseksuelle og børn (Ekstra-Bladet 18. december 2012) ▪ Professor: Rygning og stress giver homo-børn (Metroxpress 21. januar 2014) ▪ Homoseksualitet er en synd (Berlingske Tidende 30. marts 2012) ▪ Københavnerpræster kræver homo-opstand (Berlingske Tidende 7. april 2012) ▪ Præst til jobsamtale: Er du homo? (Jyllands-Posten 18. august 2013) ▪ Drenge går da ikke i kjole (Berlingske Tidende 10. juli 2012) ▪ Min mand er ikke bøsse (Politiken 24. august 2012) ▪ Fynsk politiker: Sæt homoseksualitet på skoleskemaet (TV2 Fyn 24. august 2013) ▪ Byrådsmedlem: Homoseksualitet er væmmeligt (Dagens.dk 24. august 2013) ▪ Man bliver ikke homo af at høre om det (BT 24. september 2013) ▪ Godsejer: Vores by er ikke klar til bøsser (Ekstra-Bladet 18. september 2013) ▪ Godsejer om homo-skræk: Jeg tog fejl (BT 22. september 2013) ▪ Anmelder: Fire stjerner til Michael Douglas og den homoseksuelle elsker (Berlingske Tidende 23. oktober 2013) ▪ Politiken om homo-kritik: Jamen, du gode gud (Metroxpress 11. december 2013) ▪ Fodboldstjerne om homo-spiller: Godt han står frem (Ekstra Bladet 8. januar 2014) ▪ En ‘homo-plads’. Er det en god måde at hylde mangfoldigheden i Danmark? Og bør vi også have en ‘hetero-plads? (Ekstra Bladet 7. februar 2014) ▪ Forskere: Homoseksualitet er delvist genetisk (Jyllands-Posten 14. februar 2014) ▪ Homoseksuelle muslimer skal ud af skabet (dr.dk 6. marts 2014) ▪ Virksomhederne skal åbne for skabet (Berlingske Tidende 25. august 2013) ▪ Det er en Pandoras æske, der er åbnet med den officielle blåstempling af kunstig befrugtning af enlige og lesbiske (Kristeligt Dagblad 10. januar 2007) ▪ Læsere mener: Et barn har ret til både mor og far (Politiken 11. marts 2014) ▪ Forskere: Lesbiskes børn har mere selvtillid (Information 11. juni 2010) ▪ Homoseksuelle forældre kan være lige så gode forældre som alle mulige andre (avisen.dk 21. december 2007) ▪ Leder: Det har igennem menneskehedens historie været naturens lov, at familien med far, mor og børn, har udgjort samfundets mindste kerne (Kristeligt Dagblad 26. maj 2006) ▪ Live debat: Skal lesbiske par anerkendes som forældre? (dr.dk 13. februar 2013) ▪ Forskere: Lesbiske jagter skjulte sex-signaler (Ekstra Bladet 15. marts 2014) ▪ Sexolog: Drenge bliver bøsser af at tisse siddende (Jyske Vestkysten 1. oktober 2009) ▪ Kritikken af Ruslands homo-love: I mange tilfælde grænsende til mobning og hetz (Information 22. februar 2014) ▪ Vi er ikke lesbiske, bare glade (BT 20. august 2013) ▪ Den slags parader er frastødende (Jyllands-Posten 22. juli 2010) ▪ Leder: En hel by tages som gidsel for nogle menneskers trang til aggressivt at udstille deres seksualitet (Jyllands-Posten 3. juni 2013) ▪ Vi vil lave ’lesbisk farve-tv’ – vise så mange farver af livet som lesbisk som muligt (Politiken 26. september 2012) ▪ Forskere: Derfor er dyr homoseksuelle (Politiken 17. juni 2009) ▪ Homoseksualitet – er det arveligt? (dr.dk 12. marts 2007) ▪ Danskerne helt ok med homoseksuelle naboer (Berlingske Tidende 11. august 2008) ▪ Hvad mener du? Er det OK at mennesker får lov til at afvise homoseksuelle i deres butikker? (Ekstra Bladet 26. februar 2014) ▪ MF’er: Homoseksuelle er handikappede (avisen.dk 25. april 2007) ▪ Kan en kvinde knalde en anden kvinde? (dr.dk 3. juni 2013) ▪ Harry Potter-stjerne: Intet chok ved homosex ( Ekstra-Bladet 21. oktober 2013) ▪ Homofobi giver ikke færre bøsser (Berlingske Tidende 16. juni 2008)

Post Navigation