Den Skæggede Mand (proprium)

1. som har at gøre med manden, der er helt igennem mand
Eksempel på brug: ”Tag nu godt imod… Den Skæggede Mand. Så er der rigtig dømt hverdag og forvasket tøj. Fuld skrald på familiefar-glamouren. Prøv lige engang at lytte til den der monotone stemme og de der fuldstændig ustemte s’er, og prøv også lige at se den der uaffekterede og gennemført almindelige kropsføring. Se håndleddene – fastlåste. Helt fastlåste. Her har vi ham, ham der virkelig mestrer kunsten at følge strømmen. Han ligesom er det ordinære og det ufestlige, vores allesammens garant for nul showmandsskab. Lige dét, så mange heteroer finder tiltalende. Men hvad gemmer sig egentlig bag det uplejede skæg? Den tørre hud, de korte negle? Ham: En mand, der for 100 år siden ville have været mindst lige så gennemsnitlig; en attraktion på linje med dagligvarerne i den lokale købmandsbutik. Ham: En konge, en mand der er helt igennem mand.”

Post Navigation